NEST er en inkluderende pædagogisk tilgang, hvor man tilpasser rammerne/læringsmiljøet – ikke barnet. Fokus er på at skabe strukturerede og forudsigelige læringsmiljøer, som giver børnene ro til leg, overblik og alle børn bedre muligheder for at deltage i legen.
De fire grundprincipper i NEST er:
Forudsigelighed – gennem faste rutiner og visuelle støtter.
Struktur – tydelige rammer i hverdagen og indretning af rum i zoner.
Inklusion – alle børn er en naturlig del af fællesskabet.
Fællesskab – voksne understøtter relationer og samarbejde børnene imellem.
Med NEST skaber vi læringsmiljøer, hvor børn i forskellige positioner kan lykkes og opleve sig som en del af et trygt og udviklende fællesskab.