En tryg og omsorgsfuld hverdag er afgørende, hvis børn skal have mulighed for at tage mest mulig læring til sig.
Jo yngre barnet er, jo mere læring tager det imod, forudsat en tryg og omsorgsfuld hverdag.
Professor James J. Heckman's forskning viser, at læring især er vigtig i et menneskes tidlige barndom, da indsatser i den tidlige barndom kan have betydelig og langvarig virkninger på en persons indlæring, adfærd og sundhedsmæssige resultater senere i livet.
Dette kan omfatte forbedringer i kognitive evner, akademiske præstationer og sociale og følelsesmæssige færdigheder.
Forskningen hans viser også, at indsatser i den tidlige barndom overfor ikke-kognitive færdigheder som udholdenhed, motivation og selvkontrol, også er vigtige, da det også har en positiv effekt på barnets udvikling.
Alt i alt understreger Heckmans forskning betydningen af oplevelser i den tidlige barndom for et barns fremtidige resultater og understreger potentialet for, at målrettede investeringer i den tidlige barndoms udvikling kan give betydelige langsigtede fordele for enkeltpersoner og samfundet som helhed.
Sammenhold omkring børn, skaber sammenhold mellem børn:
Psykolog Ulla Dyrløv skriver, i sin bog 'Pilot for dit barn'.
'Vi er prædisponerede til at indgå i sociale sammenhænge, og det er en eksistensbetingelse at være en del af flokken'.
Børn lærer bedst i et stærkt og trygt børnefællesskab, hvor barnet er en del af og deltager i sociale fællesskaber med jævnaldrende. Barnet skal opleve at høre til og betyde noget.
For børn er det vigtigt at trives og at have venner. Trivsel og venskab etablerer gode betingelser for både sproglig og social læring og udvikling.
Det fælles ansvaret for 'sammenhold omkring børnene', ligger hos os voksne, ledelse, personale og forældre.
Læringsmiljø:
Forskning* viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø og de 0-6-årige børns udviklingsmuligheder her og nu, samt i et længere perspektiv.
I Børnehuset Broen ser vi det som afgørende, at vi hele tiden arbejder med vores faglige udvikling. Faglig udvikling og vækst opstår, når vi stræber efter at forbedre.
Vi har derfor stort fokus på god pædagogisk praksis, struktureret organisering på stuerne, samt gode inde- og udendørs legemiljøer, som er tilpasset de enkelte børns behov og interesser.
Dette ser vi som grundelementer i de læringsmiljøer som omgiver børnene i Børnehuset Broen.
*
Cunha, Heckman, Lochner, & Masterov, 2006
Taggart, Sylva, Mel-huish, Sammons, & Siraj, 2015
Vandenbroeck, Lenaerts, & Beblavý, 2018