Der afholdes valg til Bestyrelsen hvert år ved Forældremøde, typisk i oktober eller november.
Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen vælges på et forældremøde, som afholdes i oktober kvartal. Den siddende bestyrelse indkalder til valg.
Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret i forhold til forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Ved forældre forstås de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndighed over børn indskrevet i institutionen eller den forælder, hvor barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden. Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog en forhåndsgodkendelse fra Byrådet.
Ansatte med egne børn i institutionen kan ikke vælges som forældrerepræsentanter.
På samme forældremøde vælges et antal suppleanter for forældrerepræsentanterne. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antal stemmer.
Valgperioden begynder 1. januar og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted.