Det er i Kolding Kommune politisk besluttet, at der i udvalgte ferieperioder er 'Behovsåbent'.
Behovsåbent betyder, at der fordelt i kommunen er enkelte institutioner, der holder åbent. Begrundelsen for behovsåbent er, at udnytte ressourcerne bedst muligt i perioder, hvor der er få børn, og på den måde opnå en besparelse.
Besparelsen er allerede gennemført i institutionernes budgetter.
Her i Børnehuset Broen samarbejder vi med Børnehuset Søbo i Ødis omkring at holde åbent eller lukket.
“Behov betyder, at barnet ikke kan være hjemme pga. arbejde/studie – eller særlige forhold (fx sygdom/fødsel). Kontakt os hvis du er i tvivl.”
Der kan også være en anden begivenhed i familien som skaber et behov for pasning. I så fald kontakter forældrene os, og barnet må selvfølgelig komme i børnehave eller vuggestue, selv om forældrene har meldt ferie.
Alle forældre vil blive bedt om at oplyse, hvilke dage deres barn holder ferie.
Det er meget vigtigt at forældre melder ind i Aula, hvilke dage børnene holder fri, så personalet kan få besked om de også kan holde fri.
Forældre, hvis barn har brug for pasning, vil få oplyst, hvilken af de to dagtilbud der holder åbent.
Grundlovsdag og juleaftensdag holder vi lukket. Der er ingen alternativ pasning.
Dage med behovsåbent i Børnehuset Broen eller Børnehuset Søbo:
- De tre hverdage før påske (30. marts-1. april 2026)
- Fredag efter Kr. Himmelfartsdag (15. maj 2026)
- Uge 28, 29 og 30 (6.-24. juli 2026)
- Hverdagene mellem jul og nytår (28-31. december 2026) (31.12 lukker vi kl. 12:00)
I 2026 er Børnehuset Broen lukket alle dage med Behovsåbent, og Behovsåbent afholdes i Børnehuset Søbo i Ødis.
I 2027 er Børnehuset Søbo lukket alle dage med Behovsåbent, og Behovsåbent afholdes i Børnehuset Broen, Afd. Kongeåen.