Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag i vuggestuen

Vuggestuen på cykelturEn typisk dag i vuggestuen begynder med forberedelse af stuerne for at skabe et stimulerende pædagogisk miljø, samtidig med at personalet modtager børn og forældre. At skabe en indbydende atmosfære, hvor både børn og forældre føler sig set og hørt, er en prioritet.

Morgenmad tilbydes til børnene, der ankommer før kl. 07:30, hvis de ikke har spist hjemmefra. Efter morgenmaden opdeles gruppen på stuerne, og det anbefales at børnene afleveres inden kl. 08:30 for at undgå forstyrrelser under formiddagsmaden eller den indledende del af dagen.

Dagen er planlagt med aktiviteter både på stuerne, i huset, på legepladsen og i lokalområdet. Aktiviteterne er tilpasset børnenes udviklingsniveau og behov, og der lægges vægt på at inddrage alle børn i fællesskabet. Genkendelige og forudsigelige aktiviteter skaber tryghed og fremmer udviklingen.

Der er ingen madordning, så børnene medbringer deres egen mad til formiddags-, middags- og eftermiddagsmaden. Måltiderne indtages i mindre grupper, hvor børnene får mulighed for at øve sig i selv at spise og sanse med fingrene.

Efter frokost hviler de fleste børn, og der tages hensyn til individuelle søvnbehov og rutiner. Når børnene vågner og har spist, er der tid til leg og små aktiviteter, og nogle børn går ud på små ture.

Sidst på dagen, hvor antal børn efterhånden bliver mindre, samles de genværende børn på en stue, hvor de bliver hentet af deres forældre. Personalet bestræber sig på, at have tid til at fortælle forældrene om dagen og de oplevelser børnene har haft.